Anden Frugt

Blomstergårdens Pomet

 

 

 

Startside
Op
Nyheder
Aktiviteter
Link
Prydfrugt
Plantegenetik
Planteskole


Anden frugt i Blomstergårdens Pomet

 
Pærekvæde

Dette afsnit indeholder abrikos, fersken, kvæde, morbær, mispel og mandel, der er udplantet til bevaring i Blomstergårdens Pomet - Jyllands største Pomet. Mange frugtsorter under dette afsnit findes ikke udplantet i selve pometet, men i den 20.000 m2 store park syd for pometet. Her findes også valnød og ægte kastanie m.m. Abrikos og fersken dyrkes meget i drivhuse, medens f. eks. kvæder, mispel, morbær m. fl. også bruges som særdeles værdifulde prydtræer.

Sortsoversigt over anden frugt

Navn

Beskrivelse

 
Abrikos Nancy Bedste abrikos til danske forhold.  
Fersken Birkjær Storfrugtet fersken med god smag.  
Fersken Sonja God lokal fersken med fin smag og farve. Ikke “ulden”.  
Portugisisk Pærekvæde Store gule pæreformede kvæder.  
Kvæde Lescowitz Middelstor kvæde med bred æbleform.  
Kvæde Konstantinobler    
Kvæde Fuglebjerggård Fra Per Kølster, Fuglebjerggård  
Kvæde Marienborg Kvæde med meget efterspurgte kvæde  
Annanaskvæde Stor busk med tæt vækst, let tornede grene, overdådig blomstring. Meget stor, ananasformet frugt. moden: gul, velduftende, marmelade.  
Morus nigra, sort morbær Lille træ til beskyttet plads. Bær anvendes som dessertbær, til saft og til syltetøj.  
Morus alba , hvid morbær Lille træ til beskyttet plads. Bær anvendes som dessertbær, til saft og til syltetøj.  
Mespilus germanica. Mispel  Hårdfør lille træ eller busk med efterårsfarve. Frugterne er 2-4 cm, svagt pæreformede og åbne i spidsen og bitre.  
Prunus amygdalus. Mandel Til bekyttet og lun plads. 3-6 meter højt træ med hvide til lyserøde blomster før løvspring.  
Juglans regia. Valnød Både frøplante og navnesorter  
Sødrøn Krydsninger mellem røn og pære, æble og aronia med spiselige bær  

 

Krydsninger

Navn

Beskrivelse

Crataemespilus grandiflora Retteligt X Crataemespilus grandiflora. Frøkydsning mellem Mespilus germanica (mispel) og Crataegus laevigata (tjørn). Dens nærmere oprindelse og årstal kendes ikke.
Træet bliver et lille velformet træ, der er fuldt hårdfør. Blomsterne er enkelte, hvide.
Frugten er brun, knap 2 cm og minder om mispel (aberøv).
 
Pyrocydonia danielli   Planten er opstået ved podning af en pære ‘Wiliams Bon Cretien’ på Cydonia oblonga (kvæde) - altså en podnings hybrid (podningskimære). 
Træet
er er med noget busket vækst op til 5 meter høj. Den trives på sandjord såvel som mere leret jord med et neutral ph. Trives bedst i fuld sol og halvskygge. Velatablerede planter tåler en del tørke. Selv om blomsterne er både han og hun er den ikke selvbestøvende. Blomsterne bestøves af bier. 
Frugten anvendes rå eller i husholdningen. Vores leverandør beskriver den som æbleagtig. Fuldmodne frugter er skøre og saftige med en duft som pærer med en kvalitet som mostpærer. 
Pyronia veitchii

Krydsning mellem Cydonia oblonga ‘Portugal’ (Portugisisk pærekvæde) og Pyrus communis ‘Bergamotte Esperen’ (pære ‘Esperens Bergamotte’). Podninger af begge modertræer kan ses i Blomstergårdens Pomet.
Træet
er busket, op til 5 m høj. Trives på såvel sandet som noget leret jord med en neutral til let kalkholdig ph. Blomsterne er hvide og op til 5 cm og tvekønnet og bestøves af insekter.Blomstrer i maj-juni men kan undertiden også blomstre noget om efteråret.
Frugten
kan bruges rå eller som køkkenfrugt. De ligner små pærer og har en fin duft, når de er fuldmodne. Normalt er de uden frø.  

Sorbopyrus Retteligt X Sorbopyrus auricularis. Opstået før 1610 som krydsning mellem en pære og en røn. Man mener det er  en krydsning mellem Pyrus communis (alm. vild pære) og Sorbus aria (sølvrøn). Sorbopyrus findes i mange botaniske haver, men er aldrig blevet dyrket for sine frugter. Et træ med sortnavnet ‘Shipova’, som er introduceret fra Beograd, Jugoslavien i 1959, er identisk med x sorbopyrus. Sorbopyrus kendes også navne som “Pyrus malifolia”, “Pyraria malifolia”, “Sorbus bollwylleriana” og “Bollwilleria auricularis”. 
Træet får med med tiden en rund, busket krone. Det er fuldt hårdført og kan blive op til 9 meter høj efter ca. 100 år. Den foretrækker en solrig plads i en veldrænet, humusholdig jord. 
Frugten
er rundagtig, pæreformet og ca. 5 cm lang. Farven er som moden dyb gul med en flot orangerød kind på solsiden. Fugten anvendes rå eller kogt. Kødet er gulligt,tørt og sødt. Frugten har en behagelig duft, når den er moden.

 

Sortsoversigt over frugtbuske

Navn

Beskrivelse

 
Hindbær Autum Bliss Store, rød efterårshindbær  
Hindbær Fall Gold Små, søde, gul efterårshindbær  
Josta, solstik Mørk violet bær, blanding af solbær og stikkelsbær  
Ribs hvide Ribes rubrum 
Hvid Hollandsk Gulhvide, søde ribs, juli
Weisse Versailles Hvid
Vit Jätte. Meget storfrugtet hvid ribs, svensk med større bær og længere klaser.
 
Ribs røde Ribes rubrum 
Jonkheer van Tetz Røde bær, lange klaser, tidlig
Rovada Rød meget yderig med store klaser middeltidlig
StanzaRød, tidlig, sund
 
Solbær Ben Alder Store, søde bær, sen  
Solbær Ojebyn    
Solbær Titania Store, søde bær, tidlig  
Grøn solbær 

Ribes nigrum 
‘Venny’
. Grøn solbær. Modner meget ensartet på en gang.
‘Vilma’. Grøn solbær. Tidlig og med større bær.
‘Verti’. Grøn solbær. Den første grønne solbær-sort.

 
Stikkelsbær Gul Hinnomaki Små, søde gule bær  
Stikkelsbær Rød Hinnomaki Små, søde røde bær  
Stikkelsbær Larall Små, rød, tornfri stikkelsbær  
Stikkelsbær Invicta Middelstor grøn stikkelsbær med svag behåring  

 

Sortsoversigt over andre frugtbuske

Navn

Beskrivelse

 
Aronia surbær
se mere her

Aronia  Aronia Surbær. 

‘Aron’ Kompakt vækst. Meget sund, 1cm store sorte bær aug.1,5m.
‘Hugin’ Frost hårdfør. Sunde, sorte bær, sept.-okt. 1,5m.
‘Karhumaki’ Sorte bær.
‘Morton’Iroquios Beauty’. Amerikansk udvalgt klon med en mere kompakt vækst end de andre sorter – 1-1½ m høj. 
‘Nero’ Store sorte bær i aug.-okt.
‘Serina’
Dansk sort, der bliver 2 m høj og 100-150 cm bred.
‘Viking’ Finland. Stort udbytte. Sorte bær i august. 2-2,5m.


Havtorn

Hippophae  rhamnoides Havtorn 
‘Ljubitelskaya’
.
Hun. 2-3m. Store gule bær på næsten tornfri busk
‘Raisa’. Hun. 3m Små gule bær på sund og hårdfør busk. Finland.
‘Rudolf’
.
Han. Finland
Tytti. Hun Finland

 
Saskatoonbær
se mere her

Amerikansk bærmispel, Amelanchier alnifolia

‘Northline’ Saskatoonbær fra Nord-Amerika. 1½ til 2 m høj busk, der på egen rod producerer en del rodskud. Bærrene modnes over en periode. De er på størrelse med meget store solbær og er meget kødfulde.

‘Smokey’ Saskatoonbær fra Nord-Amerika. Bliver op til 3-3½ m høj og 2-2½ m bred.  Selvbestøvende, men det gavner at have 2 sorter ved siden af hinanden. Bærrene er store(12-14mm) rødlilla og gode spise friske.

‘Thiessen’ Saskatoonbær fra Nord-Amerika. Bliver op til 3-3½ m høj og 2-2½ m bred. Bærrene smager næsten som blåbær. 

 
Sibirisk blåbær
se mere her

Lonicera caerulea var. kamtschatica

Busken er løvfældende og bliver 1½-2 m høj og ca. lige så bred. Den trives især på humusrig jord i skove i Nord- og Centraleuropa og Nordasien. I Danmark har den undertiden været plantet som prydbusk.

Bærret er blåsort med en mild smag og adskiller sig fra bærrene fra de andre arter i gedebladfamilien ved ikke at indeholde giftstoffet saponin. Lidt mere syrlige and blåbær,

Sibirisk blåbær selve arten. Sibirien. Blå bær til syltning. 1 – 1½m. Solrig vokseplads.
‘Atut’ modner start juniFinland. Blå bær til syltning. 1 – 1½m. Solrig vokseplads.
‘Duet’
modner start juniFinland. Blå bær til syltning. 1 – 1½m. Solrig vokseplads.
‘Karina’
modner start juni. Finland. Blå bær til syltning. 1 – 1½m. Solrig vokseplads.
‘Morana’
modner start juni. Finland. Blå bær til syltning. 1 – 1½m. Solrig vokseplads.
‘Sinoglaska’
modner start juni. Finland. Blå bær til syltning. 1 – 1½m. Solrig vokseplads.

 

 

Sortsoversigt over vinstokke

Aurora Sund og hårdfør. Store klaser med små gulgrønne velsmagende druer, velegnet til hvidvin. Trives på varm og lun plads i fuld sol ved sydmur eller i drivhus. Moden i september.
Frankenthaler Sund og hårdfør. Store klaser med blå druer. Plukkes ved fuldmodenhed i drivhus i september / oktober.
Himrod Sund og hårdfør vin med kraftigt rankende skud. Lange, lidt løse klaser med middelstore gulgrønne kerneløse druer med sød muskatsmag. Trives på varm plads i fuld sol ved mur eller i drivhus. Moden mur i september-oktober. I drivhus i august. Kan tørres til rosiner.
Leon Millot Sund og meget resistent. Den mest sikre, sunde drue til hobbyvingård. Druerne kan hænge længe uden at rådne. Små klaser med små blå druer. Lille spisedrue, god til køk­kenbrug og fin til rødvin. Meget frodig - kræver en del sommerbeskæring. Moden sent i oktober på friland, august/september ved sydmur eller drivhus.
Marechal Foch Sund og meget hårdfør. Særdeles rigtbærende med små stærkt farvede blå druer. Især vel­egnet til fremstilling af rødvin. Trives på solåben og lun plads frit udplantet i haven og modner i oktober. Ved dyrkning ved mur er den moden i september.
Rondo Sund. Middelstore, mørkeblå druer, god spisesdrue med tykskal. Bedste rødvinssort til dan­ske forhold. Bestøvningssikker. Frodig og nem plante med let hængende vækst, der får flot efterårsfarve. Moden i starten af oktober på friland.
Schuyler Sund og hårdfør vin med dekorativt løv på kraftigt rankende skud. Store klaser med ret store blåduggede druer med mild muskatsmag. Trives på varm og lun plads i fuld sol ved sydmur eller i drivhus. Modner på ved mur i september, i drivhus i august.

 

Senest opdateret: 12. oktober 2014

 

 

Send e-mail til vores mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2008 Blomstergården ved Viborg