|
Blomstergårdens Pomet
|
|
|
Reverend Wilks Synonymer:
‘Reverend W. Wilks’ forkortet ‘Rev. W. Wilks’. Stammer fra Chelsea i
England. Beskrevet i 1904 og menes at være en krydsning mellem ‘Peasgoods
Nonsuch’ og ’Ribston’. Udbudt til salg fra Mathiesens planteskole i 1918.
Har aldrig været særlig udbredt i Danmark. Træet
er svagtvoksende og danner som ung en stiv, smal, opret krone. Hårdfør, men kræver
læ. Beskæring ikke særlig nødvendig. Frugten
er meget stor (det største jeg har set (V.M.)). Der er eksempler på æbler på
næsten 1 kg. Grundfarven er gul og næsten uden dækfarve, i enkelte tilfælde
lidt rosenrøde striber og stænk på solsiden. Kødet er hvidt, løst, saftigt
og velsmagende. Plukkes og bruges i september-oktober, men kan bruges som madæble
allerede fra slutningen af juli. Kan bruges som spiseæble, men er velegnet til
madæble, da det koger let ud og giver en velsmagende grød. |
|
Send e-mail til vores
mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
|