|
Blomstergårdens Pomet
|
|
|
pære Arenberg Synonymer:
Beurré d’Arenberg, Die Arenberg, Opheline d’Enghien, Colmar Deschamps,
Beurré Deschamps, Beurré de Arenberg. Fremkommet i Belgien før 1820. Første
gang kendt i Danmark fra Haveselskabets liste fra 1840. I 1914 anbefales den til
forsøgsvis plantning, især som espalier, men den er aldrig blevet særlig
udbredt i Danmark. Træet
er kraftigvoksende, stift opret, men bliver ikke stort. Der findes ikke mange
optegnelser om træet fra Danmark, men den bør nok kun plantes i de luneste
egne. Træet betegnes som sundt, men kan angribes slemt af skurv. Frugten
er middelstor 6,5-9 cm høj og 6,5-7,5 cm bred. Grundfarven er græsgrøn,
overtrukket af en hvid dug. Senere bliver farven mere mat hvidlig gul undertiden
med let rust. Kødet er hvidgult, fint, saftigt med en syrligsød smag og nogen
aroma. Plukkes omkring midten af oktober og bruges i november-januar. God
spisepære i gode somre. |
|
Send e-mail til vores
mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
|