|
Blomstergårdens Pomet
|
|
|
pære Conseiller de la Cour Synonymer:
Marechal de Cour,Hofratsbirne, Hovrådspäron. Tiltrukket af belgieren van Mons
og bar første gang i 1841. Den var første gang udstillet i København i 1875.
Det Jydske Haveselskab har den med som egnet til espaliering i 1895. I 1920
var den nr. 24 på listen over planteskolernes tiltrækning af pæretræer. Træet
udvikler sig til et stort og kraftigt, højt træ med opret vækst men efterhånden
også bred, da de ældre grene bliver noget hængende. Den bør kun plantes på
lune pladser med læ, men klimaændringerne kan få indflydelse på dens
fremtidige udbredelse, da den under gode forhold hører til de sundere sorter.
Frugterne kan angribes af skurv og træet undertiden af kræft. Frugten
er stor 8-9,5 cm høj og 5,5-7,5 bred. Grundfarven er matgrøn og bliver efterhånden
mere gullig. Solsiden kan være dækket af en rødlig abrikosfarve. Kødet er
hvidt, groft og grynet, løst og saftigt med en sød, kraftig, aromatisk smag.
Plukkes først i oktober og bruges de næste ca. 4 uger.
|
|
Send e-mail til vores
mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
|