|
Blomstergårdens Pomet
|
|
|
pære Pitmaston Synonymer:
Pitmaston Duchess, Williams’ Duchess, Pitmastons Herzogin. Tiltrukket i 1841
af John Williams til Pitmaston ved Worchester i England. Menes at være en
krydsning mellem ‘Angouleme’ og ‘Hardenpont’. Første gang omtalt i
1864. Udstilles første gang i København i 1875. I 1895 advares der fra Det
jydske Havelskab mod at plante sorten som fritstående i Jylland. Efter optællinger
produceres der ca. 200 træer årligt omkring 1920. Træet
vokser kraftigt, opret. Med alderen tynges grenene mere udad og nedad af de
store frugter. Beskrives som en meget sund sort, der kræver en del læ, da
frugterne let blæser af. Frugten
er meget stor, 10-12 cm høj og 7,5-9 cm bred og beskrives som ensartede i
udvikling. Bundfarven er græsgrøn, senere citrongul og undertiden med varm gul
solside. Kødet er hvidgult, sejt, men ret fint. Syrlig smag uden egentlig
aroma. Plukkes i starten af oktober og bruges 4-6 uger senere - bedst som køkkenfrugt
men også som spisefrugt.
|
|
Send e-mail til vores
mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
|