|
Blomstergårdens Pomet
|
|
|
pære Sterckmans Synonymer:
Beurré Sterckmans, Doyenné Sterkmans, Sterckmans Butterbirne. Tiltrukket af
Sterkmans i Louvain, Belgien og menes at have båret frugt første gang omkring
1820. Bredsted meddeler ikke noget om, hvornår den er kommet til Danmark. Træet
er stærkvoksende og bliver stort, pyramideformet. Bredsted anbefaler den kun
til espaliering på en solrig plads. De allerede indtrufne klimaændringer gør
den måske bedre egnet som fritstående i dag. Frugten
er middelstor med en lysegrøn grundfarve der antager en gullig farve ved
modenhed. Den er tæt besat med brune prikker og større eller mindre
rustpletter og på solsiden en smuk karmoisinrød farve. Kødet er hvidt til
gulligt, fint til let kornet, smeltende, saftigt med en sød, vinagtig smag med
en behagelig aroma. Den plukkes så sent som vejret tillader og opnår næppe
modenhed før efter nytår.
|
|
Send e-mail til vores
mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
|