|
Blomstergårdens Pomet
|
|
|
pære Gansels Bergamot Synonymer:
‘Diamantpære’, ‘Rote Herbstbutterbirne’, ‘Rote Deschantsbirne’
m.fl. Engelsk sort der er opstået som frøplante fra ‘Høst Berganot’
omkring 1768. Nogle mener at den er betydeligt ældre og af fransk oprindelse.
Bredsted mener at sorten er kommet til Danmark omkring 1820. Træet
gror på alle jordtyper, men bedst på en kraftig, varmere jord. Stærktvoksende
med en noget udbredt krone, med delvis nedbøjede, temmelig svage grene. Bærer
sent ofte først i 15-20 års alderen. Ingen steder findes noget om nedbøjning
af grene for at fremme bæring, men Bredsted anbefaler omplantning for at fremme
bæring. Frugten
er middelstor, nærmest bergamotform: bredden større end højden eller lig med
den. Grundfarven er gulliggrøn på solsiden brunlig. Kødet er kornet,
smeltende, meget saftigt med en rig sød, delikat fin moskussmag. Plukkes først
i oktober og bruges over en 3-4 uger fra slutningen af oktober. Fin spisepære. |
|
Send e-mail til vores
mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
|