|
Blomstergårdens Pomet
|
|
|
Gråpære Synonymer: ‘Grise Bonne’, ‘Gute Graue’, ‘Gråpäron’.
Sorten er meget
gammel og antagelig fra Frankrig, hvor Le Lectier i 1628 omtaler en sort, som
menes at være denne. H.C. Bredted mener at den er kommet til Danmark i det 18.
Århundrede, da der i 1830 fandtes gamle træer af sorten. Omkring 1920 var den
nr. 3 og i 1937 nr. 15 på listen over producerede pæretræer. Træet
bliver på vildstamme et stort, højstammet træ med en bred, hvælvet krone. Er
gennemgående en sund sort, men kan angribes af skurv, der betyder at pærerne
revner let. Frugten
er lille, pæreformet med grågrøn grundfarve der over en stor del er dækket
af en rustfavet dæklag. Kødet er noget grov og kornet, saftigt med en sød, særdeles
fin og stærkt krydret smag. Plukkes fra midten af september og kan kun lagres i
kort tid. Fin spisepære, der er meget anvendt til syltning sammen med tyttebær
og til henkogning.
|
|
Send e-mail til vores
mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
|