Blomstergårdens Pomet
|
|
Åbning af Pomet på Blomstergårdenny attraktion på Viborg-egnen - lørdag den 18. august 2007.
6. august 2007 Lørdag den 18. august kl. 13.30 åbner lektor Torben
Toldam Andersen det nye Pomet (frugttræssamling)
på Blomstergården ved Viborg. Pometet er en del af et plantegentisk
opbevaringsprojekt under Ministeriet for FødevareErhverv. På Blomstergården opbevares historiske æblesorter af
fortrinsvis udenlandsk oprindelse, men derfor har de alligevel stor interesse
for os danskere. For mellem de ca. 130 udenlandske æblesorter findes nemlig en
lang række af moderplanterne til de danske æblesorter. Blandt de allernyeste
sorter der dyrkes i dag, kan man finde flere af forældrene og bedsteforældrene
i samlingen. Det er vigtigt at vi passer på de gamle sorter. Nogle af
dem indeholder måske gener, som vi kan få brug for i forbindelse med forædling
og fremavl af nye sorter. I perioder foretrækker salgsleddet ofte en bestemt
ting ved æblerne - i øjeblikket skal de stort set alle være røde - fordi de
store kæder har fået den opfattele, at vi spiser med øjnene. Det er der måske
også mange der gør, men der er altså en stadig stigende mængde af
befolkningen, der også gerne vil have en smagsoplevelse samtidig. Det med
smagen er måske gået tabt i forsøget på at få et pænt rødt æble, og så
er det jo godt at vi kan gå tilbage blandt de gamle sorter og hente de gener
som giver smag. I Blomstergårdens Pomet findes der også en del gamle
danske æblesorter. Ikke mindst lokale sorter vil vi gerne have fat i. Vi ved at
Brostrøm fik beskrevet flere lokale sorter, men en stor del af dem er allerede
gået tabt. En har vi dog fundet i Slagelse - det er Himmelstrup Æblet, der
oprindelig stod på Himmelstrup Hovedgård nord for Bjerringbro. En anden er
Tjele Æblet, som vi i 1996 leverede tilbage til Tjele Gods, hvorfra det var
forsvundet for mange år siden. Her var vi så heldige at den stod på Landbohøjskolens
pomet i Tåstrup. En anden lokal sort vi fandt i Tåstrup er Brostrøms
Guldreinette, men om den ved vi desværre alt for lidt. Endnu flere står måske
tilbage i det område af Viborg, hvor Brostrøm havde planteskole. Der er i
hvert fald flere haver, som rummer frugttræer, der er ældre end huset. Så måske
er der chance for at endnu en af de gamle sorter dukker op. Det er faktisk anden gang i løbet af 100 år, at Viborg
bliver sat på frugtlandkortet, for i 1864 bosatte en svensker Carl Jacobson
Brostrøm sig i Viborg og startede den første planteskole i Nørrejylland. Da
han kom til byen lejede han et stykke jord af frøknerne Zahrtmann i Mogensgade
(nr. 26) og året efter købte han 1 tdr. l udenfor Mogensport. I årene efter købte
han jord op - i alt 115 tdr. l. Statsskolen (Katedralskolen), Digterparken,
gudekvarteret er bl.a. blevet opbygget, der hvor Brostrøm havde planteskole.
Brostrøm producerede 60.000 frugttræer om året omkring år 1900 og var en af
Danmarks største producenter af frugttræer på den tid. En anden person med tilknytning til landsdelen, der har
haft betydning for beskrivelsen af Danmarks frugtsorter er pastor Wøldike, der
var præst i Ø. Hornum (1860-79). Som anerkendt pomolog lavede han en større
dansk beskrivelse af frugt. I forbindelse med indsamlingen af danske sorter er
jeg stødt på resterne af pastor Wøldikes store frugttræssamling i Øster
Hornum præstegård. Podninger fra de overlevende 14-15 frugttræer i Øster
Hornum præstegård står klar til at etablere en lille mindelund for Wøldike i
forbindelse med det nye pomet på Blomstergården, så snart vi finder pengene
til et sådant projekt. På Blomstergården findes en samling af paradisæbler
samlet af afdøde planteskoleejer Åge Poulsen, Hobro i 1970erne og -80erne.
Samlingen er etableret på Blomstergården via et samarbejde med Ålborg Kommune
som fik overdraget samlingen ved Åge Poulsens død for snart 20 år siden. En
ny samling paradisæbler føjes dog sandsynligvis til, da landinspektør Nic
Nellemann, Sæby lavede en stor paradisæblehave i 1970erne og -80erne. Desværre
er denne have noget forsømt og for at redde det genetiske materiale, fik jeg
til opgave at lave podninger af alle de sorter, som ikke var overlap i forhold
til Åge Poulsens samling. Det er forløbig blevet til ca. 100 sorter, som er
klar til udplantning i løbet af 2008. Men denne samling indeholder flere
sorter, som der ikke kunne tages podekviste af i 2007, bl. a. sorter der er udgået
i Åge Poulsens samling. På nuværende tidspunkt er ca. 225 sorter af paradisæbler
under opbevaring på Blomstergården. Blomstergårdens Pomet indeholder ud over de ca. 200 æblesorter
ca. 100 sorter af pærer, blommer og kirsebær samt de mindre kendte kvæder,
mispel og morbær. I løbet af det næste års tid vil historierne om nogle af
træerne og samlingerne blive udbygget. Foreløbig er samtlige 300 sorter
forsynet med skilte med navn, oprindelse, træets sundhed og noget om frugtens
modningstid og anvendelse, så det er som en levende bog at gå rundt mellem træerne.
Modsat andre museumsaktiver så skal træerne passes og plejes hele tiden - de
kan ikke stilles i arkiv og tages frem igen om x antal år. Dette er en af årsagerne
til at regeringen har afsat landdistriktsmidler til bevaring af bl. a. de gamle
frugtsorter. Vi glæder os til at vise de mange frugtsorter frem og se
dem vokse store og begynde at give frugt. Foreløbig er det kun ca. halvdelen af
sorterne, som bærer æbler og pærer i år. Jeg står selvfølgelig gerne til rådighed med oplysninger om de forskellige dele af projektet, hvis det har interesse. Jeg kan samtidig oplyse at Blomstergårdens Venner holder æblefest den 15. & 16. september, hvor der bl. a. vil være smagsprøver af mange æbler og pærer.
Hvis du vil have yderligere oplysninger, kan du kontakte: |
Send e-mail til vores
mailadresse med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
|